Et kæmpe stort antal værdikuponer bliver årligt udvekslet klubberne imellem.
For at lette administrationen samt give nogle nye muligheder er Klub til Klub funktionen blevet udviklet.
Send til klub
Du skal oprette en værdikuponordre på normal vis.
Når du skal vælge kunde, så er der kommet en ny fane Klubber. Tryk på den.
Søg og vælg den klub, du gerne vil sende til. Hvis du ikke kan finde klubben, så vil vi meget gerne sælge dem et abonnement på GolfMore :-)
Når klubben er valgt, så skal du tage stilling til, om den klub, der modtager værdikuponerne, skal gøre værdikuponerne personlige, således at det ikke bliver en handelsvare. Hvis du markerer dette, så kan modtagerklubben kun sende dem videre digitalt.
Du skal også tage stilling til, hvor mange værdikuponer klubben skal modtage.
Resten af flowet kender du. Modtagerklubben vil modtage en email, at du har sendt dem X antal kuponer.
Send eller print værdikuponer til spillere
Du skal trykke på Klub til klub, hvis du har modtaget værdikuponer fra andre klubber. Under Klub til klub kan du se en samlet oversigt over de værdikuponer, du stadigvæk har tilbage fra andre klubber.
Du kan enten sende værdikuponerne videre Digitalt, eller du kan vælge at Udskrive dem. Hvis du kun har muligheden Digital, så er det fordi afsenderklubben har forlangt, at værdikuponerne skal være personlige.
Når du har sendt værdikuponer digitalt eller printet, så vil antalet at værdikuponer tilbage blive justeret.
Send pulje af værdikuponer
Flere og flere klubber er begyndt at sælge tillæg til deres medlemsskaber eller sponsorater, hvor medlemmet/sponsoren modtager en bestemt pulje af f.eks. greenfeebilletter til andre klubber.
For at kunne administrere dette nemt har vi i Klub til klub funktionen udviklet en funktion til at lave disse puljer og videresende disse puljer til kunden.
Hvis du vil oprette en pulje, så går du ind under Klub til Klub, hvorefter du trykker på Send en pulje af værdikuponer
Derefter tryk på på Opret pulje
Så er du klar til at oprette din pulje
Du skal:
- give puljen et navn
- angive i antal, hvor mange værdikuponer, hver enkelt modtager skal have af hver værdikupon
Når du udfyldt det nødvendige, så trykker du på Opret.
Herefter vil du se et oversigtbillede over dine forskellige puljer
- 1:Maks antal puljer. Dette er hvor mange gange, du kan sende denne pulje med dette indhold. Tallet svarer til den værdikuponordre, hvor du har færrest tilbage, som er indeholdt i puljen. Hvis du sender en anden type pulje, hvor de samme værdikuponer er inkluderet, så vil tallet falde for alle puljer med denne værdikupon. Sagt på en anden måde - der bliver ikke reserveret nogle værdikuponer til en bestemt pulje.
- 2:Handling. Hvis du trykker på mailikonet, så går processen igang med distribuering af en pulje til en kunde. Hvis du trykker på blyanten, så kan du rette en puljes indhold. F.eks. også, hvis der er blevet "udsolgt" af en type, så kan du vælge at opgradere med en anden type værdikupon. Hvis du trykker på det røde kryds, så sletter du puljen.
Distribuering af puljer. Det foregår på samme måde som almindelige værdikuponer.
Dog skal du være opmærksom på, at hvis bare én afsenderklub har angivet, at værdikuponerne skal være personaliseret (så de ikke kan videresælges), så kommer det til at gælde for alle værdikuponerne i puljen.
God fornøjelse.